Kort (geografi) - Münster (Kreisfreie Stadt Münster)

Münster (Kreisfreie Stadt Münster)
Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by. Münster er kulturelt og indbyggermæssigt centrum i den geografiske region Münsterland. Byens indbyggertal passerede i 1915 100.000. I dag har byen 275.000 indbyggere, hvoraf omkring 48.500 er studerende.

Byen er kendt for den Westfalske fred fra 1648, der i Münster og Osnabrück afsluttede den blodige Trediveårskrig. Ved samme kongres den 15. maj 1648 afsluttedes desuden den firsårige konflikt mellem Spanien og Nederlandene, så denne dato kan ses som fødselssted for de historiske Nederlande.

Byen var fra 1815 til 1946 hovedbyen i den preussiske provins Westfalen. Endnu i dag er den et betydeligt centrum for forvaltning og tjenesteydelser for hele forbundslandet.

I dag er den kendt som en cykelvenlig by. Münster har næsten ingen bakker, og der findes gader, hvor cykler har forkørselsret, eksempelvis "promenaden" på Münsters gamle bymur. Desuden er byen kendt for sin smukke gammel bydel med en halv snes storkirker og flere mindre kirker. St. Paulus domkirke fra 805, St. Lamberti-kirke fra 1275, Clemenskirke fra 1745 og flere andre kirker ligger en stenkast fra hinanden. Et andet vartegn er det gotiske rådhus.

I 2004 vandt Münster LiveCom-Award, som den by i verden, der er bedst at bo i.

* Tourist-Info Münsterland

 
Kort (geografi) - Münster (Kreisfreie Stadt Münster)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig 
Subnational enhed
Land, State, Region,...